Fra demografika til medievaner. Og ca. 1.000 andre ting.
Hvad ved du egentligt om din målgruppe? Ofte har man blot en vag idé om kønsfordeling og aldersinterval. I sjældne tilfælde er billedet mere nuanceret. Måske ved man lidt om indkomstniveau og kan gætte lidt på medieforbruget. Men det er slet ikke nok.
Forudsætningen for at opnå succesfuld kommunikation og afsætning til et givet segment, er relevans og attraktivitet i alt, hvad man byder ind med over for dette. Vi kan hjælpe dig med at forstå din målgruppe til bunds. Hvem de er, hvor man kan finde dem og hvad man siger til dem, når man skal motivere dem til at vælge dig.
Til det formål har vi udarbejdet et særligt produkt, som vi kalder Motivationsuret.
Metode
Undersøgelsen foretages i vores DK-panel. Her stilles et eller måske en håndfuld spørgsmål, der kan fritlægge kernemålgruppen. Det kan fx være behov eller interesse for vores produkt. Ud fra dette indplaceres kernemålgruppen i motivationsuret, så vi præcist kan beskrive disse forbrugere på alt fra livsholdninger til foretrukne mediekanaler.
Tidsplan
At udarbejde en Profilrapport vil typisk tage ca. 1 uge fra første telefoniske drøftelse til aflevering af resultater.
Pris
En Profilrapport koster ca. kr. 3-5.000,- afhængigt af antal spørgsmål, der skal stilles for at afdække målgruppen. Prisen indbefatter en fuld afrapportering i PowerPoint med figurer, tabeller og læsevejledning..